Mindesammenkomster

Når man har besluttet sig til at festligholde en eller anden begivenhede i sin tilværelse, vil man gerne være sikker på, at alt bliver vellykket. Det skal være en god dag for såvel gæsterne som for den, som er festens midtpunkt.

Det ved vi alt om på Mønsted Kro! - Vi har mange års erfaring med både større og mindre selskaber, og vi ved, hvor vigtigt det er, at alting klapper perfekt.

På Mønsted Kro har vi lokaler fra 10-220 personer og i køkkenregionerne står kok Frank Kudal og hans stab klar med lækker og veltillavet mad, hvor friske råvarer er i højsædet.

Tag et kig på vores menukort HER. Vi er slet ikke i tvivl om der også er netop noget for Deres smag.

I vores menupriser er inkluderet lokaler, duge, blomster og servering.

Vi leverer også gerne mad ud af huset. - Her er vore priser inklusiv kørsel.

Husk: En fest kan ikke gøres om. - Overlad det trygt til Mønsted Kro at holde deres næste fest! Det er altid en god ide at være forberedt - Her er et par nyttige numre: Mønsted Turistbusser, tlf. 86 64 52 44 - Fly Taxi, tlf. 97 54 52 11

Vidste du at..?

Mønsted Kro har status af Kongelig Priviligeret Kro. Dermed er den sammen med 112 øvrige danske Kroer et led i den historiske kæde, som er både lang og spændende!

Faktisk blev det første kongelige privilegium givet helt tilbage i 1198. Det var til Bromølle Kro på Sjælland.

Små et hundrede år senere i 1283 - bestemte Kong Erik Klipping, at der rundt i landet skulle oprettes kroer. Skæbnen ville iøvrigt at netop han blev slået ihjel i en lade, hvor han måtte overnatte, fordi der ikke var en kro i nærheden.

I 1396 besluttede Dronning Margrethe I, at der skulle være en kro på de store veje for hver 4. mil. Dette blev senere ændret til hver 2. mil.

Den kongeligt priviligerede kro var kun for vejfarende, landsbyens beboere måtte indtil 1912, ikke komme på kroen.

Sådan er det heldigvis ikke mere. I dag er alle som bekendt mere end velkomne på Danmarks privilegerede kroer!